IMS (intramuskulær stimulering) er en effektiv behandling til kroniske smerter af nerverelateret oprindelse.Teknikken ved IMS er unik til at finde og diagnosticere muskulatur med øget spænding ift. normalen i de dybe muskler. I modsætning til den traditionelle kinesiske akupunktur, bygger IMS på videnskabelige neurofysiologiske principper, hvilket vil sige tankegangen i vestlig medicin ift. videnskabelige undersøgelser og behandling.
Akupunkturnålene er meget tynde og man vil typisk ikke mærke nålen penetrere huden. Hvis det underliggende muskelvæv er sundt og raskt, er nålen smertefri. Hvis musklen er spændt og hypersensitiv, kan man mærke en spændingsfornemmelse -som en muskelkrampe eller lille spjæt/tics et kort øjeblik. Dette er en typisk fornemmelse som opstår, når musklen spænder omkring nålen.
Som patient lærer man hurtigt at genkende og velkomme denne fornemmelse, da det er en ”god” eller positiv effekt af behandlingen. Den efterlader en god fornemmelse af frihed og afspændthed i muskulaturen. Nålen sidder måske stadig i vævet, men mærkes ikke længere og kan frit fjernes herefter. Dette tager kun et øjeblik, typisk 10-30sek. og nålen fjernes igen. Dette gentages til de relevante symptomer er fjernet i vævet.
Denne viden baseres på kroppens anatomi, fysiologi og neurologi samt moderne smerteforståelse. Derfor er IMS behandling videnskabelig velfunderet og velegnet til at inddrage i vores evidensbaserede hverdag som autoriseret fysioterapeut. Der indgår IKKE kinesiske eller andre alternative hypoteser i forhold til kroppens funktion og akupunkturens effekt!
En ny forståelse af kroniske smerter
Mange som lider af kroniske smerter oplever at blive frustrerede og ”depressive” når almindelig behandling ikke kan hjælpe, men herunder forklares hvordan kroniske smerter kan opstå, selv når der ikke er nogen direkte skade. Det beskrives også hvordan IMS er en videnskabelig afprøvet metode til diagnosticering og behandling af disse kroniske smerter.
Udvikleren af IMS behandling, Dr. Gunn, var klinisk læge i Vancouver, Canada og er blandt andet hædret med ”The Order of Canada”, for hans bidrag til løsning af årsagen til kroniske smerter.
Neuropati — hvad der sker når en nerve begynder at fungere dårligt
Den mest almindelige årsag til nerveirritation og neuropatisk smerte er ”spondylosis”, som er forandringer i ryggens knogler og led, hvilket er et resultat af normal slidtage og vævsskade og som oftest viser sig tydeligt med alderen. Disse forandringer medfører et øget pres og mindre blodcirkulation i vævet omkring nerverødderne i ryggen. Nedsat blodcirkulation lokalt betyder mangel på ilt og næringsstoffer, som cellerne lever af, og det generer vævet og nerven.