Mange oplever periodevis eller konstante smerter i hofte eller knæ, hvilket ofte har betydning for arbejds- og fritidslivet. Her er det vigtigt at skelne mellem overbelastninger og akutte traumer i muskler og sener samt knogle og bruskvæv.
I kraft af min erfaring fra eliteidrætsmiljøet har jeg oparbejdet en god baggrund for vurdering af denne type skader, hvilket jeg kommer nærmere ind på under emnet Idrætsskader.
Indimellem kan man komme ud for, at en skade bare ikke vil fortage sig og forsvinde, selvom man har prøvet alt lige fra længere pause, langsom genoptræning og eventuelt forskellige behandlinger hver gang uden held.
Her kan det være gavnligt med en objektiv vurdering af skaden og en anderledes tilgang til at løse problemet. Indimellem kræves det, at der tænkes 'ud af boksen' og kombinerer behandlingen med flere forskellige tilgange til at behandle symptomerne og årsagen hertil. Det kan være en kombination af øvelser, manuel behandling og akupunktur eller elstimulation der er løsningen. Dette vurderes i hvert enkelt tilfælde.