Behandlinger

Ankel- og fodsmerter

Ankel og fod danner fundamentet for kroppen — for de fleste. Nogle har rykket 'fundamentet' op i ballerne, ved at være siddende i de fleste af deres vågne timer og her er nogle andre fysiske skavanker væsentlige som følge af dette. Men for dig, som jævnligt står og går er det vigtigt, at fødder og ankler fungerer optimalt. 

Har man prøvet at have smerter i fødderne, mærker man med det samme, hvordan dette påvirker balancen og holdningen i resten af kroppen. Man oplever hurtigt, at man kan blive øm i muskler og led, hvilket er resultatet af kompensatoriske bevægemønstre fra fødderne.

 
Derfor er det vigtigt hurtigst muligt at finde balancen, den rette behandling og derved et frit bevægemønster.

Nogle af de typiske gener i ankler og fødder er gentagne ankelforstuvninger, hvor ledbåndene bliver forlængede og den stabiliserende muskelbalance ikke er intakt -dette kan trænes med markante forbedringer og optimeres yderligere med el-stimulation af de berørte muskler og nerver omkring anklen.

Et andet kendt fænomen er 'hælspore' som oftest fører til meget invaliderende smerter under foden og hælen. Her kan Shockwave være en effektiv løsning på en ellers ofte genstridig og smertefuld fodskade og eventuelt kombineret med et formstøbt indlæg efter din egen fod og fodtøj (her har jeg et samarbejde med en fysioterapeut, som laver disse meget lækre indlæg, Formthotics).

Achillessene smerter er også en udbredt lidelse, som især mange aktive mennesker stifter bekendtskab med igennem tiden. Her kommer man heller ikke udenom at se på fodtøj, indlæg og holdningskorrektion eller øvelser for det samme, foruden manuel behandling af muskler, sener osv.

Den sidste tilstand jeg vil nævne her, er soven/prikken i fødderne, da dette oftest skyldes nerveirritation lokalt i foden eller længere oppe fra, hvor det kan udspringe af Ischiasnerven eller dennes udspring fra lænden.

 
Dette vil jeg oftest behandle med bløddelsbehandling af muskler relateret til nerveudbredningen samt IMS akupunktur, som er en effektiv behandling af nerverelaterede symptomer og smerter.

Kontaktoplysninger

Klinik Krop & Fysik

Fysioterapi Vojens - Sante fitness

Østergade 3-5, 6500 Vojens

Klik her for rutevejlending

Telefon: 6082 5929

E-mail: ​torbenfysio@gmail.com

Følg os på sociale medier

Åbningstider​

Mandag til Torsdag

7.30 – 16.00​

Fredag

7.30 – 15.00​

Weekend og helligdage

Lukket